BØRNENE SIGER
BØRNENE SIGER
På vandringerne har pædagogerne haft en notesbog med og skrevet ned, hvad børnene siger undervejs. Noterne er komponistens grundlag for sangtekster og fortælletekst i mellemspillene.
Kig med:
om landet:
– jorden kan faktisk tale
– hvis landet ikke kunne tale, så taler jeg i min telefon
– landet har en bølgelyd
– under jorden kan myrene tale
– er vi en del af landet? Ja, vi taler jo lige nu (samtale mellem to 5-årige)
– landet taler (samtale mellem to børn udendørs, hvor det blæser)
– skyerne har fart på. De skal bare væk. De skal rejse.
– skyerne flyder ligesom havet
– nu kan græsset høre os (barn der går gennem græs)
– hvis bilerne kunne høre, hvad vejen taler; hvis denne vej kunne tale, ville det hele være smukt.
– hvis det hele kunne tale på en gang..
– jeg ku høre, vinden sagde det, vi sang
– nu kan jeg også høre vejen (barn mens hun løber)
– jeg kan høre dem, der tramper under jorden
– vi skal hen til landet, der kan tale
– jeg ku høre, at det var lidt synd, at alle træder på den (barn om jorden)
– jeg tror, husene kan tale
– jeg kan høre havet i min hånd
ved å:
– det er, som om det vil føre os et sted hen
– der er en vej dernede
– nu kan vandet se os (barn der ser ned i vandspejl)
ved bæk:
– regnen hjælper vandet med at komme ned af bakken
– jorden talte neden under vandet
om træer:
(barn ved synet af væltede træer)
– træerne har delt sig, fordi de arbejder sammen om at få vandet op
– hvad nu hvis den vokser helt op til planeterne? (om stor pilestub med nye skud)
– der kunne godt flytte myre ind, for der er en dør (om træ med hul forneden)
– bladene er ved at ruste
– der er røde blade på. De ser lidt rådne ud (om blodbøg)
(om hængebøg)
– jeg kan høre de nye blade
– jeg spurgte træet, om det kunne høre mig – og det kunne det
– træet sang en melodi
– der var helt stille inde i træet. Det kan være, det har gemt lyden indeni.
– det lød træt
om sten:
– der er rumklang i stenen
– jeg kan høre en lille lyd, der er så lille, at man næsten ikke kan høre den.
– det er hyggeligt; denne sten siger aldrig noget.
– min sten siger en mærkelig lyd; jeg kan høre noget bing-bing.
– min sten er en puttesten; man kan lytte ild og flammer.
om dyr:
– jeg kan tale til fuglene, fordi jeg kan fløjte
– jeg hørte en krage, der blev sur
– mine ræve har magiske kræfter
– jeg ku høre myrer, som kan høre os
– en fugl hviskede i mit øre
– hvis vi var detektiver, så kunne vi finde rådyrene
– jeg kan ikke li’ vinduessneglen (om vinbjergssnegl)
om dunhammer:
– de ligner et spyd
– det var ligesom pels. Bjørnepels.
– de er meget meget bløde
under musikerbesøg med workshop: